23/10/2024 0 Kommentarer
Mød Danmarks eneste udlandsprovst - der fortæller om Den Danske Kirke i Udlandet
Mød Danmarks eneste udlandsprovst - der fortæller om Den Danske Kirke i Udlandet
Med udgangspunkt i sine 6 år som præst ved den Danske Kirke i Paris vil udlandsprovst Selma Ravn fortælle om hverdagen i de danske kirker, spredt ud over verden. Om at være kirke på markedsvilkår og finde den fine balance mellem kirkehuset og forsamlingshuset. Om at være folkekirkens udenrigstjeneste. Om at formidle det særligt danske og holde liv i traditioner. Om hjertesprog, genkendelighed og længsel.
Den Danske Kirke i Udlandet støtter op om den store indsats, der gøres for danskere udenfor landets grænser - for de søfarende, for mindretallet i Sydslesvig og for dem, der i kortere eller længere tid har slået sig ned ude i verden.
Selma Ravn har stået i spidsen for Den Danske Kirke i Udlandet i over 4 år. Hun er cand. teol. og har, foruden sine 6 år som præst ved Frederikskirken i Paris, været sognepræst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Kommentarer