Familiegudstjeneste - efterfulgt af julestue

Familiegudstjeneste - efterfulgt af julestue

Familiegudstjeneste - efterfulgt af julestue

Søndag 29. november 2026, kl. 11:00
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg
Signe Malene Berg

Adventsgudstjeneste for hele familien

- efterfulgt af julestue med Café, værksteder og julelotteri

Julestuen første søndag i advent er en af årets faste traditioner. Vi begynder med adventsgudstjeneste for hele familien kl. 11, og der­efter åbner boderne. I dekorationsværkstedet

kan man lære at sætte gran, lys, kogler osv. smukt sammen – man kan sno sine egne lys – male på glas og krus – eller gå i juleklippeværkstedet og få hjælp til at lave engle, julehjerter – eller man kan gå i salgsboden og købe hjemmelavede julerier. I julestuens café vil der være lækkerier til rimelige priser – og det store julelotteri frister med fine gevinster.

Og kl. 14: Julemusik for børn

Klassisk koncert med sang og violin for børn i alle aldre

Julestuens hyggelige koncert er i år tilrettelagt særligt for børn. Sopran Klara Lucia Thordsen, mezzo­sopran Sigrid Matilda Thordsen og violinist Cæcilie Balling inviterer til en musikalsk eftermiddag fyldt med julemusik og julesange.

Alle børn er velkomne – både babyer, børne­havebørn og skolebørn. Sammen med alle de voksne, der har lyst til at blive som børn igen.

Efter koncerten kan alle hygge videre i jule­stuens café, hvor der kan købes risalamande og æbleskiver til kaffen – og man kan nå en runde mere i værkstederne, inden vi trækker de heldige vindere af julelotteriets mange gevinster.

Julestuens overskud deles mellem Kirkens Korshærs arbejde for udsatte og Menigheds­plejens arbejde for ældre i sognet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed