
Hanne Sondrup
Kasserer
Hanne præsenterede sig efter seneste menighedsrådsvalg i kirkebladet:
Jeg har sammen med min mand boet i sognet siden 1997 – vores 3 børn er døbt i kirken, hvor de også (allerede/snart) er konfirmeret. Til dagligt arbejder jeg som bogholder og har i mange år været holdleder i Gladsaxe Minisport. Min familie og jeg har gennem årene benyttet os af kirkens mange forskellige arrangementer – gudstjenester, koncerter, foredrag og arrangementer i børnehøjde – og siden 2020 har jeg siddet i menighedsrådet, hvor jeg er kasserer. Jeg oplever Søborgmagle Kirke som et varmt og dejligt sted at komme – et lokalt åndehul med plads til alle – en profil jeg fortsat vil støtte op om.