Kirken på Torvet - det' for børn

Kirken på Torvet - det' for børn

Kirken på Torvet - det' for børn

Søndag 13. september 2026, kl. 10:30
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg

Søndag den 13. september inviterer vi til liv og glade dage på Magle Torv.

Igen i år rykker vi ud på Magle Torv en søndag i september – ved den eventyrlige legeplads, som dagligt tiltrækker børn, forældre, bedsteforældre og mange andre. „Kirken på torvet – det’ for børn” er en søndag tilrettelagt på børnenes og børne­familiernes præmisser. Men alle aldre er naturligvis mere end velkomne!

Fra kl. 10.30 er vi på torvet med juice til børnene og en kop kaffe til de voksne – og lidt efter tager vi hul på dagens første aktivitet for børn og familier: Et opgaveløb, som fører os rundt i og udenfor kirken.

Løbet slutter i kirken, hvor vi kl. cirka 11.30 holder en kort børnegudstjeneste, der minder lidt om spaghettigudstjenesterne... Dog slutter vi ikke af med pasta og kødsovs efter gudstjenesten – i stedet venter grillede hotdogs på torvet for store og små.

Også popkornmaskinen er klar med varme popkorn – hvis man da ikke hellere vil slutte af med kage (og måske en kop kaffe). Undervejs vil der være små aktiviteter for børn og barnlige sjæle ... ligesom lege­pladsen naturligvis frit kan benyttes.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed