Babysalmesang

Babysalmesang

Babysalmesang

Torsdag 25. september 2025, kl. 09:30 - 10:15
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg
Babysalmesangsinstruktør Klara Lucia Thordsen
250,- kr for 10 gange

Babysalmesang er et tilbud til forældre med børn i alderen 2-12 måneder 

- Et trygt, magiskog sanseligt fællesskab for dig og din baby

Kom og vær med til baby­salmesang i de smukke rammer i Søborgmagle Kirke. Her skaber vi et roligt og intimt rum, hvor du og din baby kan synge, bevæge jer og opleve musikken i det stemningsfulde kirkerum.

Vi synger salmer og sange – vi danser, bruger enkle rekvisitter og stimulerer sanserne med lyd, bevægelse og nærvær, som stimulerer de fleste af børnenes sanser og hjælper til at udvikle lytte­evne, koncentrations­evne, og nysgerrighed.

Hver fugl synger med sit næb – og det vigtigste for din baby er netop din stemme, uanset hvordan du selv synes, at du synger! Det kræver ingen
forudsætninger at deltage – kun lysten til at være med.

Selve babysalmesangen varer 45 minutter hver gang og bag­efter er der tid til hygge med kaffe, te, frugt og gode snakke med de andre forældre.

På holdet er der plads til højst 10 babyer og deres mor og/eller far (der er brug for en voksen pr. baby, så tvillinger kan med fordel have to voksne med – ellers finder vi ud af det).

Et forløb består typisk af 10 gange, men man kan begynde straks efter til­melding, hvis der er plads på holdet – og fortsætte på et valgfrit antal gange på næste hold.

For hvem

For babyer mellem 2 og 12 måneder - og deres forældre; en eller begge forældre kan deltage.

Deltagerpris

Det koster 250,00 kr. pr. baby at deltage i babysalmesang (10 gange i alt); begynder man undervejs i et forløb, betaler man naturligvis kun for det antal gange som er tilbage i forløbet. Ønsker man at fortsætte på næste undervisningshold, betaler man for det antal gange, man ønsker at være med.

Hvornår

Babysalmesang finder sted torsdage kl. 10.00-10.45 - og der kører forløb hele året (undtagen i skoleferier), når der er mere end 5 tilmeldte til forløbet. Man kan begynde straks efter tilmelding, hvis der er plads på holdet - og ellers fra start af næste hold. Kontakt Bent Bojer Harregaard (mail: tryk her) for nærmere oplysninger.

Underviser Klara Lucia Thordsen

I Søborgmagle Kirke ledes babysalmesangen af Klara Lucia Thordsen. Klara har en kandidat­uddannelse i sang og pæda­go­gik fra Det Konge­lige Danske Musikkonser­vatorium.

Udover at undervise i babysalmesang arbej­der hun som freelance opera­sanger og som kirkesanger i Holmens Kirke og Frederikssund Kirke, hvor hun også leder spirekor. Arbejdet med børn og babyer står hendes hjerte særlig nært.

Privat bor hun i Brønshøj med sin kæreste Adam og deres to døtre, Iris på 3 år og Alice på 1,5 år.


Tilmelding kræves

Tilmelding (gerne på mail) til Bent Bojer Harregaard med følgende oplysninger:

  • forældrenavn(e)
  • adresse / postnr. /by
  • tlf. / mobil
  • mailadresse til brug for svar
  • barnets navn (hvis navngivet)
  • barnets fødselsdato

Deltagerprisen er 250 kr. for 10 gange. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed