Søborgmagle Kirkes julestue

Søborgmagle Kirkes julestue

Søborgmagle Kirkes julestue

Søndag 30. november 2025, kl. 11:00 - 16:00
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Allé 77, 2860 Søborg

Den hyggelige julestue første søndag i advent er en af adventstidens faste tradi­tioner. 

Dagen begynder kl. 11 med en festlig advents­guds­tjeneste for hele familien, og derefter åbner boderne. I dekora­tions­værk­stedet kan man lære at sætte gran, lys, kogler og andet smukt sammen – man kan sno sine egne lys – male på glas og krus – eller gå i jule­klippe-værkstedet og få hjælp til at lave engle, julehjerter og andre julerier af den hjemme­lavede slags. Og er man mere til at købe sig til julepynten, sælger Kreativt fællesskab hjemmelavede julerier.

I julestuens café vil der være lækkerier til rime­lige priser – og om eftermid­dagen ris-a-lamande, æble­­skiver og andet godt til kaffen. Og der sælges naturligvis som altid lodder til det store jule­lotteri med et væld af fine gevinster. 

Koncert og julesange

Traditionen tro skal vi kl. 14 synge julen ind med velkendte julesange – som sidste år sammen med Per Spangsberg og medlemmer af det lokale „KorTina“. 

Bagefter åbner cafe og boder igen og vi trækker vindere af lotteriet. 

Julestuens overskud deles mellem Kirkens Korshær og  Menigheds­plejens arbejde for ældre i sognet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed