
12/08/2025 0 Kommentarer
Gudstjeneste - efterfulgt at kirkefrokost og afsked med Jakob Rönnow
Gudstjeneste - efterfulgt at kirkefrokost og afsked med Jakob Rönnow

11. søndag efter trinitatis
Luk. 18, 9-14: Om farisæeren og tolderen
Vi siger tak!
Søndag den 31. august kl. 10.30 holder Jakob sin foreløbig sidste gudstjeneste i Søborgmagle Kirke.
Med kort varsel trådte Jakob Rönnow til som halvtids præstevikar i september 2024, og i snart et år har vi nydt godt af hans store erfaring og positive nærvær - og de mange historier og små lignelser, der som en rød tråd gennem det sidste år har fængslet børn og unge, voksne og ældre.
Vi runder af med kirkefrokost efter gudstjenesten – hvor vi siger ham tak for gennem det forløbne år at gøre sig til „mere-end-vikar-præst“ i sognet – vi siger ikke farvel, men på gensyn - for vi håber fra tid til anden at se ham, når der er brug for en ekstra hånd eller ferieafløser i kirken!
Kommentarer